OleAndreesen

Torsdag d. 27. sept. kl. 18.00 – 20.00 i Konfirmandhuset I samarbejde med Grundtvigsk Forum Askov og i anledning af den landsdækkende Samtaledag mødes vi til en drøftelse af spørgsmålet: ”Er du sikker?”. I dette tilfælde vælger vi at stille spørgsmålet omkring den nyhedsstrøm, der dagligt møder os. Det har altid været nødvendigt med en sund skepsis, når medierne har fortalt os, hvordan verden hænger sammen. Men den skepsis er blevet afløst af en næsten grundlæggende usikkerhed om, hvordan virkeligheden overhovedet ser ud, når debatten ekkoer af begreber som ”fake news” og ”løgnerpressen”. Vi har bedt journalist og linjefagslærer på Askov højskole, Ole Andreesen, om at lægge op til en samtale om, hvordan den usikkerhed i mediebilledet påvirker samfund, medier og mennesker. Ole Andreesen har bl.a. været lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

Der serveres sandwich og øl/vand undervejs